https://amsterdam.ninkilim.com/articles/gaza_tribunal/da.html
Når belejringen af Gaza endelig ophæves, og den første bølge af journalister, FN-undersøgere og retsmedicinske teams får adgang, vil verden stå over for en ødelæggelse og et menneskeligt tab i en skala, der er uden fortilfælde i moderne krigsførelse. Selv nu, med begrænset adgang og omstridte tal, er omfanget af ødelæggelsen forbløffende. Men den sande opgørelse kommer først, når Gaza åbnes.
På omkring 365 km²—næppe på størrelse med Detroit og omkring en tredjedel af Hiroshima—har Gaza udholdt en af de mest intense bombardementer pr. kvadratkilometer i registreret historie. Uafhængige analyser tyder på, at Israel har kastet mere end 100.000 tons sprængstoffer siden oktober 2023. Til sammenligning: Hiroshima, ødelagt af en enkelt atombombe, absorberede ækvivalenten af 15.000 tons TNT. Gaza har således været udsat for den ødelæggende kraft af seks Hiroshimas, komprimeret til en stribe, der allerede er blandt de tættest befolkede på jorden.
Sammenligninger med Anden Verdenskrig understreger ekstremiteten: Dresden (3.900 tons), Hamborg (9.000 tons) og Blitz over London (18.000 tons)—tilsammen falder de stadig kort i forhold til, hvad Gaza har lidt. Men i modsætning til Anden Verdenskrig, hvor industrielle og militære mål var betydelige, har Gazas bombardement overvejende jævnet boliginfrastruktur med jorden. FN anslår nu, at næsten 80 procent af alle strukturer er beskadigede eller ødelagte, inklusive hospitaler, skoler og vandsystemer. Intet moderne bymiljø er blevet så fuldstændigt ødelagt.
Officielle dødstal fra Gazas sundhedsministerium—nu over 62.000—afspejler kun de kroppe, der er blevet bjærget og registreret, ofte gennem kollapsende hospitaler. De inkluderer ikke de utallige: dem, der stadig er fanget under ruinerne, dem, der døde i utilgængelige zoner, og dem, der døde af sult eller ubehandlede sygdomme.
Uafhængige videnskabelige studier peger på en højere virkelighed. The Lancet (2025) brugte capture-recapture-modeller til at vise, at dødsfald blev underrapporteret med omkring 41 procent pr. midten af 2024. Natures Gaza Mortality Survey anslog mere end 75.000 voldelige dødsfald pr. januar 2025, plus 8.500 ikke-voldelige dødsfald fra sult og mangel på pleje. Sammen antyder disse en sand dødstal, der allerede nærmer sig 80.000–90.000 liv.
Dødsfald fra sult er særligt rystende: pr. slutningen af august 2025 bekræftede FN-støttede sultovervågere hungersnød i det nordlige Gaza, med mindst 300 dødsfald fra sult, inklusive 117 børn. Disse tal, ligesom bombetonnagen, skal forstås som minimum. Den fulde opgørelse vil først fremkomme, når systematiske retsmedicinske og epidemiologiske undersøgelser bliver mulige.
Når grænserne endelig åbnes, bliver det abstrakte håndgribeligt. Journalister vil dokumentere ikke kun ruiner, men også overlevendes daglige kamp. FN-missioner vil begynde at kortlægge massegrave, ødelagte kvarterer og kritisk infrastruktur. Retsmedicinske teams—der arbejder sted for sted—vil opgrave kroppe, fastslå dødsårsager og identificere individer gennem DNA-prøver, tandregistre og isotoptest. Epidemiologer vil udarbejde dødelighedsundersøgelser for at spore indirekte dødsfald fra hungersnød, sepsis, ubehandlede sår og sygdomsudbrud.
Processen vil være omhyggelig. Hvert bombekrater vil blive logget, med fragmenter katalogiseret og matchet til kendte våbensystemer. Hver hospitalsruin vil blive vurderet mod angrebsregistre og GPS-koordinater. Hver opgravet grav vil blive fotograferet, katalogiseret og knyttet til vidnesbyrd. Som i Srebrenica eller Rwanda vil resultatet være bjerge af beviser—visuelle, retsmedicinske, vidneudsagn—der tilsammen danner et uomtvisteligt register.
Givet ødelæggelsens omfang—tittusinder af steder, mere end 100.000 ødelagte strukturer—vil dette ikke være et arbejde på måneder, men på år. Det vil kulminere i en omfattende rapport, der både kvantificerer tab og tilskriver ansvar.
Opgørelsen stopper måske ikke ved Gaza. I juli 2024 adviserede Den Internationale Domstol, at Israels bosættelsesprojekt på tværs af de besatte palæstinensiske territorier er ulovligt under international ret og medfører forpligtelser for stater og FN-systemet til at handle. Dette udtalelse, kombineret med den bekræftede hungersnød og ødelæggelsen af Gaza, giver et stærkt juridisk grundlag for en bredere ansvarlighedsproces.
En Palæstina-tribunal kunne etableres under auspici af FN’s Generalforsamling, med mandat til at undersøge forbrydelser fra 1948 og fremefter, med diskretionær myndighed til at overveje sager fra før 1948 i mandatæraen, hvor der findes en klar forbindelse. Denne tribunal ville ikke kun retsforfølge individer, men også skabe en definitiv historisk optegnelse over massefordrivelse, massakrer, bosættelsesudvidelse, systematisk militær besættelse og extraterritoriale operationer.
Generalforsamlingen kunne vedtage en resolution under sin Forening for Fred-procedure, der etablerer Tribunatet og anmoder FN’s generalsekretær om at indgå en aftale med Staten Palæstina. Der findes præcedenser: De Ekstraordinære Kamre i Cambodja og IIIM for Syrien blev etableret gennem Generalforsamlingens handling, når Sikkerhedsrådets politik blokerede for ansvarlighed.
Resolutionen ville straks etablere en uafhængig undersøgelsesmekanisme, med opgave at bevare beviser og forberede sagsakter - for at forhindre forsinkelser i retfærdigheden, mens Tribunatet opbygges.
Tribunatet ville opretholde et centralt bevisarkiv, harmoniseret med ICC- og IIIM-standarder, hvilket sikrer, at forbrydelsesregistret bevares for fremtidige generationer og er tilgængeligt for nationale domstole under universel jurisdiktion.
Indtil Gaza åbnes, lever verden i limboen mellem viden og bevis. Men når adgangen endelig gives, kan afsløringerne være så overvældende, at de tvinger en opgørelse ikke kun med ødelæggelsen af Gaza, men med den århundredlange historie med straffrihed i Palæstina.
Ligesom Nürnberg ikke begrænsede sig til de sidste slag i Anden Verdenskrig, men definerede hele regimets kriminalitet, kunne en Palæstina-tribunal opstå: bemyndiget til at behandle sager fra Nakbaen i 1948 til Gaza i 2025 og videre.
En sådan tribunal ville ikke kun levere ansvarlighed, men også definere den historiske sandhed: at det, der ramte det palæstinensiske folk gennem generationer, ikke var en tilfældighed i historien, men et kontinuum af forbrydelser i strid med folkeretten.
Tekst: Palæstina-tribunalet („Tribunalet“) etableres som et uafhængigt retsorgan til at retsforfølge personer, der er ansvarlige for alvorlige overtrædelser af international humanitær ret og menneskerettigheder begået i Palæstina og relaterede extraterritoriale steder fra 15. maj 1948 og fremefter, med diskretionær myndighed, efter retslig godkendelse, til at efterforske forbrydelser før 1948 inden for det britiske mandat, hvor der findes en klar forbindelse til konflikten og tilstrækkelige acceptable beviser. Note: 1948 forankrer Nakbaen og begyndelsen på besættelsestidens forbrydelser; diskretionær jurisdiktion før 1948 tillader efterforskning af attentater og massakrer fra mandatæraen.
Tekst: (a) Krigsforbrydelser; (b) Forbrydelser mod menneskeheden; (c) Folkedrab; (d) Terrorisme, som defineret i relevante traktater og palæstinensisk lov, hvor det er i overensstemmelse med internationale standarder. Note: Dækker både klassiske internationale forbrydelser og terrorisme mod civile/diplomatiske faciliteter, hvilket sikrer, at tidlige og senere forbrydelser falder under jurisdiktionen.
Tekst: 15. maj 1948 til nu, med diskretionær myndighed før 1948. Territorialt omfang: Gaza, Vestbredden, Østjerusalem og extraterritoriale handlinger (f.eks. Beirut, Kairo, Rom, Teheran, Damaskus). Note: Omfatter både besættelsen og extraterritoriale operationer.
Tekst: Fokus på personer med størst ansvar: politiske ledere, militære chefer, overordnede. Note: Sikrer upartiskhed; gælder for alle sider.
Tekst: Hybrid model: Retssager og appelkamre, internationale og palæstinensiske dommere, uafhængig anklager, registrator. Note: Følger præcedenser som Cambodja og Sierra Leone.
Tekst: Genève-konventionerne, Rom-statutten, ICJ’s rådgivende udtalelser, sædvanlig international humanitær ret, palæstinensisk lov, hvor det er i overensstemmelse. Note: Integrerer bindende international ret med lokal legitimitet.
Tekst: Garantier for retfærdig rettergang, formodning om uskyld, juridisk repræsentation, ret til appel. Note: Forhindrer anklager om „sejrherres retfærdighed“.
Tekst: Ofre kan deltage og søge erstatning. Etablerer et Offerfond til at modtage ICJ-tildelte erstatninger, frivillige bidrag og aktiver fra dømte personer. Note: Forbinder direkte statslige ICJ-domme med individuelle og fællesskabsmæssige erstatninger.
Tekst: Stater skal samarbejde med anholdelser, overførsler og fremlæggelse af beviser. Straffe afsones i FN-udpegede stater. Note: Mens Generalforsamlingens resolutioner mangler Kapitlet VII-håndhævelse, vil bred legitimitet og aftaler generere overholdelse.
Tekst: Tribunalet etableres med et fornyeligt 15-årigt mandat. Årlige rapporter til Generalforsamlingen; arkivregistre under FN’s forvaltning. Note: Sikrer ansvarlighed og historisk bevaring.